• Henrik Haupt

Sisters of decay

En forladt kirke med smukke marmor altre med høje søjler, et loft der er styrtet sammen, og toppet med en masse statuer, det var hvad jeg havde hørt, inden rejsen gik mod denne smukke kirke.

Den kirke viste sig ikke at stå alene, for da jeg gik ind af en enkelt dør, stod jeg i endnu en kirke, som så helt anderledes ud.

Så jeg var en smule overrasket, da jeg i tusmørket lige ville se stedet an, inden jeg næste morgen havde planlagt at besøge stedet.

De besøg aftenen inden, er en ret god måde at få en ide om, hvad jeg kan forvente af udfordringer, og om stedet overhovedet er åbent, når jeg ankommer med mit kamera dagen efter.

Det er noget jeg gerne vil priortere på mine rejser, så som regel står den på en dejlig middag, for at slutte af med en hurtig rekognoscering.



Historien om den forladte kirke Sisters of decay

Kirken er fra 1700 tallet, og blev udsmykket af forskellige kunstnere. Lokalsamfundet havde doneret mange penge til kirken, og derfor blev det muligt for nonnerne i kirken, at have de forskellige kunstnere boende.

De gav til gengæld tilbage, ved at udsmykke kirkerne.


Taget på kirken har givet efter, og hvad der er startet med små huller, har hurtigt vokset sig store. Med våde efterårs og vinter perioder, er det endt med at både tagsten, og nogle bærende bjælker nu ligger i det ene kirkerum.

Udover de to kirker, bestod stedet også af et kloster, som sammen med kirkerne dannede en fin gårdhave i midten. De tilhørende bygninger har tidligere, fungeret både som skole og som hospital.

Klostret og kirkerne blev forladt i 1990'erne.




Naturligt forfald

Jeg kiggede kort rundt i de tilhørende bygninger rundt om kirkerne, men der var ikke meget at komme efter. De fleste af dem var svære at bevæge sig rundt i, da både tag og gulve var meget rådne. Så her blev det kun til et par enkelte billeder.

Stedet ligger ret centralt i en by, så der har desværre også været tyve og stjæle nogle af værdierne. Men der var masser af ting at fotografere, og jeg syntes det var en smuk perle med en masse naturligt forfald.






Fremtiden for kirken

Udfordringen for dette sted, er at der er tre forskellige ejere, og der har været udfordringer med at finde den rette ejer, der skulle tage ansvar for renoveringen. Så mens papirerne bliver kastet frem og tilbage, forfalder dette sted mere og mere.






Det sidste jeg har hørt derfra, og noget der har gjort det hele meget mere besværligt. Så blev den sidste der skulle underskrive papirerne, akut indlagt på et hospital, så det endnu engang måtte udsættes.

Jeg håber virkelig pengene, og de rigtige beslutningstagere bliver fundet, til at renovere taget på dette sted, men syntes det virker en smule usansynligt.


Det er svært at sige hvilke steder der har været de bedste at besøge, men det her var virkelig fascinerende. Det er svært ikke at blive betaget over de smukke figurer, og udsmykningen der desværre bliver svært at redde.


Et andet af de steder jeg nok aldrig vil glemme, er dette smukke forladte kraftværk, som også havde en masse naturligt forfald.