• Henrik Haupt

Det grønne kraftværk i Tyskland: Peppermint Powerplant

Jeg har været på en del ture til Tyskland, og set mange kraftværker. På en lukket papirfabrik, fandt jeg dette lille kraftværk.

Jeg har ikke kunne opspore meget om kraftværket, men papirfabrikken er fra midten af 1800-tallet, og som mange andre ting i dette område måtte det genopbygges efter ødelæggelserne under 2. verdenskrig.

Papirfabrikken gik konkurs i 2002, og siden har man kunne leje sig ind i lokalerne.

Blandt andet har brandvæsnet, benyttet nogle af lokalerne til at lave øvelser i. Derudover har der været et mindre museum, der skulle fortælle historien om papirfabrikken.


Mit besøg på kraftværket

Området var helt åbent, og selvom der var mange forladte bygninger, fandt jeg kun to bygninger der stadig så pæne ud. Så da fabrikken ellers var ret ødelagt af hærværk, var mine forventninger ikke særligt høje, til hvad der gemte sig i hallen med skorstenen.



Det er altid spændende at se, om der står noget åbent disse steder. Men umiddelbart så alt lukket ud, men et kig ind gennem vinduerne, afslørede at denne del virkelig var noget for sig selv, så jeg gav ikke op så let.


Heldigvis fandt jeg en åben dør, og kom ind i kælderen under turbinehallen. Hernede var der ikke meget interessant at kigge på, så det var først da jeg fandt trappen op til hallen, at jeg blev noget overrasket. For denne del var stadig i super flot stand, en tidslomme der heldigvis har fået lov til at stå i en del år, selvom det meste andet på området var meget ødelagt.


Kraftværket kunne både bruge kul og olie til at fyre op under kedlerne. Det fungerede som en backup løsning, for der var kun en enkelt turbine på værket, til at producere strøm.

Jeg kunne høre en summen fra den strøm, der stadig i dag bliver ført gennem værket.

Jeg gætter på at værket i dag fungerer som en relæ station, og derfor den stadig er i så flot stand.



Stedet havde stadig en masse små detaljer jeg kunne gå rundt og kigge på, værkførerens kontor med kig både ind i kedelrummet og i turbinehallen var ret fedt, for der kunne jeg stå og få en ide om hvordan arbejdet her engang har været.


Enkelte steder er planter begyndt at gro indenfor, og det giver altid en smuk kontrast til de ellers så rå industri bygninger.




Uden tvivl var højdepunktet, den flotte mintgrønne turbinehal, som også har givet navn til dette sted.

Panelerne summede stadig, og alt strøm var ikke pillet fra endnu, hvad man har tænkt det skulle bruges til ved jeg ikke, men spændende var det helt sikkert.




På samme tur i Tyskland, besøgte jeg en Tysk balsal fra 30'erne: Hotel Fürstenhof

Den kan jeg anbefale dig at se også.