• Henrik Haupt

En mørk fortid: Manicomio di R



Der er nogle af de forladte steder jeg besøger, der rummer virkelig meget historie, og ikke altid af den gode slags.

Dette tidligere psykiatriske hospital, havde en lang ubehagelig historie, som jeg skulle se med egne øjne, men først skulle jeg finde en vej ind.





Mit besøg på det forladte hospital

Hospitalet og området omkring, var bag en høj mur, som jeg ikke umiddelbart kunne komme forbi.

Derudover holder Byens indbyggere et vågent øje, med fremmede der kommer forbi, og der var ingen tvivl om at de også holdt øje med mig.

Jeg besluttede derfor at parkere bilen et godt stykke derfra, og gå den lidt lange vej bagom hospitalet.

Jeg gættede på at det var mit eneste bud, på at finde en vej ind på området.... Og ganske rigtigt, så fandt jeg en åben dør på bagsiden af området, og i et hjørne hvor de lokale ikke kunne se mig.


Det har desværre vist sig at være med god grund, at de lokale kigger efter stedet, for desværre har der nu været besøg af personer, der i nogle af rummene har malet graffiti.


Inde på området kunne jeg se, at de fleste bygninger var i brug til at holde dyr, og dyrke jorden.

Så det var bare at finde hovedbygningen, som jeg vidste skulle stå forladt.


Indenfor kunne jeg konstatere, at bygningen var i virkelig dårlig stand. Det betød der var stivere og understøtninger mange steder i stueplan, så bygningen ikke skulle styrte sammen.

Men jeg kunne til gengæld også konstatere, at det var et sted i en absolut særklasse, med smukt forfald og inventar, der kunne fortælle lidt om historien.








En uhyggelig fortid


Tidligere husede disse bygninger både et hospital til de fattige, og senere et militær hospital. Militær hospitalet havde travlt under 2. verdenskrig, og her var der indlagt over 1800 patienter, under normale omstændigheder, var der plads til 1400 patienter.


Det psykiatriske hospital åbnede i 1870’erne, og det blev starten på mange ubehagelige indlæggelser.

En af de tidlige hospitals direktører, var af den overbevisning, at patienternes psykiske udfordringer, skyldes at kraniet og hjernen ikke var tilpasset hinanden.

Så derfor blev der udført kirurgiske eksperimenter, på en del af patienterne, hvor man efter sigende forsøgte at give mere plads i kraniet.

Udover kirurgi blev der udført andre eksperimenter, og behandling med elektroshok, og patienter med akutte psykiatriske problemer, blev holdt indespæret i celler. Så et virkelig ubehageligt sted, og tid at være indlagt på.









Lukningen af det psykiatriske hospital


Hospitalet lukkede kort tid efter, at Italien vedtog lov 180 også kaldet Basaglia loven, som fuldstændig ændrede synet på psykiatriske patienter.

I stedet for at beskytte samfundet, ved at internere patienterne, skulle der tages hånd og gives hjælp på nye måder.


Denne grumme fortid var ikke bare en del af dette hospital, men for en stor del af psykiatriske hospitaler i Italien, som heldigvis alle lukkede ganske kort tid efter loven blev vedtaget.


Så idag står der nogle stykker af disse hospitaler og forfalder, men dette er absolut det mest interessante at fotografere.










Jeg elsker at rejse i Italien, og har besøgt mange smukke forladte steder her.


Et af de steder, som jeg på denne tur kørte forbi, var dog låst af, og umulig at komme ind i.


Noget tid efter tog jeg forbi igen, og døren stod denne gang ulåst.