• Henrik Haupt

Forladt forlystelsespark: Greenland

Fyldt med forladte steder

Italian er et af de lande jeg har rejst flest kilometer i, og der er masser af forladte steder at besøge.

Det første stop på en af mine ture til Italien, skulle være ved denne forladte forlystelsespark.

Jeg havde ikke rigtig nogen ide om, hvordan jeg skulle komme ind på området.

Så det endte med at jeg parkerede et godt stykke fra parken, og gik den lange vej ind.

På min gåtur mødte jeg flere håndværkerbiler, der ikke så ud til at møde mange personer med kamera udstyr en tidlig morgen. Men de gjorde ikke mere ved min tilstedeværelse, så jeg skyndte mig at finde vejen ind på området.




Udforskningen af det forladte sommerland

Jeg kunne se at en del af bygninger på områderne, var ved at blive revet ned, og de håndværkere jeg havde set tidligere var i fuld gang med deres arbejde.


Jeg vidste ikke rigtigt hvilke forlystelser der havde været i parken, men kunne se på Google Maps at der var noget der kunne ligne en rutchebane, så jeg gik i retning af den, med håb om der ville være noget interessant at fotografere.

På vejen fandt jeg et par andre forlystelser, og et par fastfood restauranter, som stod i ret pæn stand.



Fascinationen af forladte forlystelsesparker

Så når nu de ikke var blevet vandaliseret, holdt jeg håbet oppe på at finde rutchebanen i god stand.

Og ja, den var i perfekt stand, masser af rust og patina. Jeg vil ikke sige den var mulig at køre i, men perfekt stand til at fotografere.


Der er virkelig noget fascinerende over de forladte forlystelses parker, de har masser af charme og sjæl, og engang fyldt af liv og glade dage.



Historien om Città satellite

Parken er bygget i midten af 1960'erne, og i 1980'erne nåede den sit højdepunkt. Desværre gik besøgs antallet ned, og parken prøvede forskellige tiltag for at kunne overleve. Men det var ikke nok, og i 2000'erne blev parken forfulgt af nogle retssager, og fik beslaglagt værdier. I 2008 var det desværre slut, og parkens værdier blev solgt på auktion, og parken lukkede for sidste gang.

Der har været forskellige ønsker for området, og et af de mere interessante var en plan om at genopbygge parken. Det var et projekt der skulle have stået færdigt i 2015, og skulle have været et projekt til over 20 Mio. Euro. Men i dag som billederne tyder på, er der kun en nedrivning i vente.




Jeg besøgte Tjernobyl 30 år efter ulykken på atomkraftværket. Der så jeg også nogle af forlystelserne, der stadig står. Du kan se billederne fra min rejse til Tjernobyl her


Du kan se flere billeder fra mine rejser til forladte steder her