• Henrik Haupt

Flotte billeder til væggen

Er du på jagt efter et eller flere store flotte billeder til væggen derhjemme, f.eks. til at hænge op i stuen eller i soveværelset, så sidder du måske og undersøger hvad der findes derude.


Der er meget at forholde sig til og mange spørgsmål der dukker op... Hvilke størrelser findes der? Skal det være en plakat, AluDibond eller måske UltraClear, og skal der være ramme eller ej?


Herunder vil jeg give dig lidt inspiration, til hvilke fordele der kan være med store billeder og hvad du skal være opmærksom på, når du vælger.


Så har du brug for inspiration og hjælp til hvilke store billeder du skal vælge til din indretning, så skal du følge med her.


Store billeder til væggen



Vi er i dag vant til, at blive bombarderet med billeder på vores skærme, og ofte ser vi ikke rigtigt de billeder vi scroller forbi på vores computer eller telefon.


Der er noget helt specielt over, at få printet billeder til væggen, fordi du kan se mange flere detaljer og gå på opdagelse i billedet på en måde der ikke er muligt på en skærm, og især store billeder til væggen fungerer perfekt til det.


Jeg fotograferer med et kamera der er beregnet til at printe store billeder, kameraet har en fullframe sensor med masser af megapixels, der kan fange detaljer selv hvis du zoomer langt ind.


I min webshop har jeg forskellige ideer til væggen, de fleste vil nok være i kategorien moderne billeder, men der er også mulighed for at vælge smukke naturbilleder, eller et nattefotografi af københavn.

Fælles for dem alle, er flotte billeder der kan passe ind i din indretning.


Jeg har både udsmykket kontorer og hjem, og det er altid interessant at se, hvordan fotografierne og indramningen passer ind i forskellig indretning. En del af fotografierne har høj kontrast, og vil træde bedst frem på en lysere væg med god luft omkring.

Men jeg har også set et af mine fotografier printet som plakat, benyttet i en billedvæg med en masse andre fotografier, så det er kun fantasien der sætter grænser for hvordan det vil passe hjem hos dig.


Alle mine fotografier bliver printet i bedste kvalitet jeg har kunne finde, men der er ingen tvivl om at mine favoritter er UltraClear og Aludibond print. Begge disse kommer printet som fotokunst med beslag på bagsiden, klar til at blive hængt på væggen.




Store AluDibond billeder



Når du skal vælge billeder til væggen, er en af de vigtige ting at beslutte sig for hvilket materiale du ønsker det printet på.


Der er stor forskel på det færdige look, og det bliver tydeligere når du vælger at få printet store billeder.

AluDibond er en aluminiumsplade, som der bliver printet ovenpå. Det giver et semi-mat udtryk, og er velegnet til billeder med høj kontrast. Udtrykket bliver en smule mere afdæmpet end ved et almindeligt fotografi, og det kan passe ind i mange typer indretning.


Selvom der på AluDibond ikke ligger nogen form for glas eller laminering henover fotografiet, er det stadig meget holdbart, og kan tørres af med en fugtig klud.


Jeg har på mit eget hjemmekontor to forskellige AluDibond prints hængende, og har haft dem i nogle år, men jeg bliver aldrig træt af det afdæmpet semimatte udtryk de har.




Store UltraClear billeder

UltraClear prints er det mest luksuriøse du kan få, indenfor printet billeder til væg.

Du får printet dit fotografi på Hahnemühle galleripapir, som er syrefrit papir der ikke får farverne til at falme.


Printet bliver limet direkte på diamantglas, som har et minimum af refleksioner. Herved får printet en helt utrolig lækker skarphed og dybde som du ikke kan opnå ved almindelig glas og ramme.


Som prikken over i’et for du en håndlavet ramme, for at fuldende det luksuriøse udtryk.

Jeg har selv et UltraClear billede i stuen, og der er intet bedre end når mine gæster bemærker måden billedet er printet på.

Der er ingen tvivl om at UltraClear er min egen favorit, når jeg skal have printet billeder til væggen.




Overblik

Haupt Production

Kundeservice

Kontakt

Kirkebjerg Parkvej 12

DK-2605 Brøndby

Danmark

CVR: 38393243

E-mail: post@hauptproduction.dk

Tlf.: +45 31145511

© 2020 Haupt Production